Salt Sild

Sild er let fordærvelige og bør konserveres så hurtigt som muligt efter fangsten.

 

Hver år er jeg på Øresund og fange sild med Spin-Ind, når jeg kommer hjem fra denne tur starter jeg straks med at salte mine sild.

 

 

Når jeg salter sild gør jeg følgende.

 

 

 

Ca.10 kg sild.

2 - 3 kg. grof salt.

2 sp. sukker.

Evt. kogt saltlage.

 

 

Blodsaltes før den egentlige nedsaltning.

Mine sild saltes som de er med hoved, hale & indvolde, har jeg ikke fået skællene skyllet af inde på Øresund, skyller jeg dem lige når jeg kommer hjem.

Er sildene ikke kommet direkte fra fangststedet, eller er opbevaringsforholdene mindre gode, blodsaltes de før den egentlige nedsaltning,

Sildene lægges lagvis med en blanding af salt og sukker i rene krukker eller plastikbeholdere beregnet til madvarer. øverst og nederst lægges et godt lag salt på ca. 2 cm. Sildene anbringes med bugen opad skiftevis med hoved og hale mod hinanden, så de forskellige lag sild kommer til at lægge vinkelret på hinanden mellem hvert lag drysser jeg et lille lag salt (jeg sparer ikke på det)

Pres lægges på. Opbevares køligt, max. 10 C!!

 

 

Bemærk:

Hvis sildene ikke er dækket lage i løbet af 1 døgn, bør silde overhældes med kogt, kold saltlage.

 

 

Saltede sild må aldrig dækkes lufttæt til!!!

 

 

 

 

Efter 1 uge skifter jeg lagen (blodlagen) ud med en ny saltlage (skal være kold)

 

 

 

Kan anvendes som saltsild efter ca. 2 - 3 ugers forløb.

 

 

Sildene bør kunne holde sig til slutningen af April måned, hvis de opbevares køligt.

 

 

Saltlage.

300 gr. salt pr. ltr. vand koges, saltet opløses heri under kogningen, når saltlagen er kold kan den anvendes.