Røget sild
Når jeg røger sild gør jeg følgende:
Gællerne fjernes
Selve rensning af silden, tjaa det er ikke hvergang jeg skærer silden op og renser den, er jo lidt synd hvis den er fyldt med rogn
Tørsaltning, sildene lægges i en lille balje, drysses med en lille lag salt, ligger i saltet ca. 1 - 1½ time
Efter saltning skylles sildene rene for salt
Tørres af med en klud
Stik nu en lille krog (som jeg bruger) eller et spyd gennem øjnene på silden, alternativt kan man holde 2 sild ryg mod mave og stikke hovedet på den ene sild der har ryggen mod den anden op gennem åbningen ved gællerne og ud gennem munden på den anden så de låses sammen, eller du kan lægge sildene på en smurt rist så er du sikker på, at ingen falder ned
Lufttørring, det er meget vigtigt, at sildene tørre længe nok, jeg tørre dem ca. 1 døgn!!! jeg har prøvet hvor de kun tørrede ca.8 timer som jeg læste andet sted her på nettet, ups!! samtlige sild falt ned og lå i en klump i bunden af ovnen, fik fortalt af min bror at sild skal tørre 24 timer, wupti alle sild hang stadig oppe da røgningen sluttede :-)
Næste dag når sildene er tørre tænder jeg op i ovnen, ca. 55 grader og røger sildene 1 - 1½ time alt efter størrelse på sildene.