Roget Torskerogn

Røget torskerogn

Røget torskerogn smager fantastisk og skal man købe det hos fiskehandleren så ved han godt hvad han vil have for det, dog kan man være heldig, at de har fersk torskerogn på tilbud, så er det bare med at slå til :-).


Jeg kender 2 forskellige røgemetoder til torskerogn, den første jeg beskriver herunder er den jeg foretrækker.

Den lette måde


Torskerognen kommes i en gryde med vand, tilsæt lidt salt, giv rognen et let opkog, når vandet koger slukkes for varmen, tager gryden af blusset, lader rognen ligge i det varme vand og køle ned, når rognen er kold er den klar til røgeovnen.


Tænd op i røgeovnen så der er ca. 55-60 grader i ovnen, læg de let forkogte "bukser" rogn ind i ovnen på riste ( skal hertil siges, at jeg kan sætte gamle riste fra et komfur ind i min ovn" smør risten med et fint lag madolie så rognen ikke hænger fast på risten, eller køb eks. i Silvan de nye smarte "grillmåtter de kan klippes til så de passer til risten" de koster ca. 50 kr. stk. med disse behøver du ikke, at smørre med et fint lag madolie.


Røg nu de forkogte "bukser" i ca. 45 - 60 min.

Velbekomme :-)

Den mere omstændige måde.(den fra røgeovnens venner)


Torskerognen drysses med salt og trækker i køleskabet i ca. 12 timer, derefter skylles den og tørres godt, for derefter at tørre videre i køleskab 3 - 4 timer.


Læg den på et fintmasket net i røgeovnen, der er foropvarmet til ca. 70 grader.

Røges i ca. 45 min til rognen føles fast.